Selskabsstiftelse

Selskabsstiftelse

Nordkyst Revision P/S har hjulpet mange selvstændige og virksomheder med at oprette forskellige former for selskaber gennem årene – det gælder uanset om det er et Aps, Aktieselskab eller andet. Vi kan gennem vores viden og erfaring rådgive omkring den bedste form i de konkrete tilfælde. Selskabsstiftelse kræver naturligvis en række formalia og en sum penge, men ellers er det forholdsvist enkelt at stifte et selskab i Danmark, når man ved, hvordan man gør. Din sikkerhed ved at bruge os er naturligvis, at vi gennem vores erfaring kan gennemskue nogle økonomiske forhold, som gør, at vi ved, hvad der bedst kan betale sig – både nu og på den lange bane – og ikke mindst hvilken selskabsform, der er mest relevant for dig og dit selskab – ApS, A/S eller en helt tredje selskabsform.

Økonomisk sikkerhed

Ved at foretage en selskabsstiftelse sikrer du først og fremmest en økonomisk ramme, hvor vi kan hjælpe dig med at skabe overblik og resultater gennem rådgivning, men også gennem budgetter, regnskab og regnskabsanalyse. Du sikrer dig, at du ikke selv hæfter økonomisk for din virksomhed, hvis du f.eks. er selvstændig og har en enkeltmandsvirksomhed i dag. Hvis det af forskellige årsager går galt, kan vi begrænse skaderne til dit firma og dit selskab uden at hus og hjem kommer i spil.